Karriereveje

I kraft af det tværfaglige miljø og den brede vifte af projekter, vi arbejder på i ÅF, er der en række forskellige karriereveje og udviklingsmuligheder for dig som medarbejder. Hvad enten du har lyst til at specialisere dig indenfor dit eget fagområde, videreuddanne dig inden for andre fagområder eller på sigt stå i spidsen for de største projekter i ÅF, så finder du mulighederne hos os.

Som medarbejder i ÅF har du mulighed for at følge tre grundlæggende karriereveje som enten specialist, personaleleder eller projektleder. Hver vej repræsenterer en vigtig del af vores forretning. Du har også mulighed for at skifte mellem de forskellige karriereveje eller følge flere på samme tid. Det kommer helt an på dine kompetencer, interesser og ambitioner.

Specialisten

Som specialist vil du med din specialistviden og dine kompetencer være med til at optimere vores projekter og dermed udvikle de bedste løsninger til vores kunder. Mulighederne for at specialisere sig omfatter både uddannelser såsom anerkendt statiker og master i brand, men det inkluderer også videreuddannelse af tekniske designere og certificeringer indenfor specialistområder såsom DGNB og LEED. Mulighederne er mange, og som medarbejder må du altid komme med dine ønsker til udvikling og videreuddannelse. Vi ser det som vores opgave at sikre, at alle medarbejdere får mulighed for at udnytte sit potentiale. Drømmer du om at blive den dygtigste specialist inden for dit fag, så er specialisten karrierevejen for dig.

Personalelederen

Er du personaleleder, vil du primært beskæftige dig med ledelse af medarbejdere, forretningsbeslutninger, ressourcestyring og medarbejdernes generelle trivsel på arbejdspladsen. I alle vores afdelinger har vi afdelingsledere og teamledere, som sørger for, at afdelingens medarbejdere har de vilkår, der skal til for, at de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Hvis du drømmer om at udvikle dig inden for ledelse og brænder for at have ansvaret for, at din afdeling trives og præsterer sit bedste, så er personalelederen karrierevejen for dig.

Projektlederen

Som projektleder er din opgave at sikre kvalitet og rentabilitet på projekterne og samtidig sørge for at bygge og opretholde gode kunderelationer. I ÅF har vi en projektlederafdeling bestående af en projektchef og seniorprojektlederne. Denne organisering betyder, at man som projektleder udelukkende arbejder med projektledelse, hvilket sikrer en professionel styring af vores projekter. Vi tilpasser uddannelsen til projektlederens egne kompetencer og ønsker. Har du lyst til at udvikle dig inden for projektledelse i en organisation, hvor vi løser alle typer opgaver inklusiv nogle af landet største byggeprojekter, så er projektlederen karrierevejen for dig.

 

Mød to af vores medarbejdere der har gjort karriere i ÅF

 

Seniorprojektleder

Konstruktionsingeniør søgte nye udfordringer

Anders Vestergaard Christensen fortæller om at være seniorprojektleder i ÅF
Læs mere

Teamleder

Min fornemste opgave er at skabe et godt arbejdsmiljø

Anette Lind fortæller om at være teamleder i ÅF
Læs mere

 

Kunne du forestille dig at være ansat i Herning eller Aarhus, men at bo og arbejde på store projekter i København? Så kan det være, vi har drømmejobbet til dig.

Tjek om vi har en ledig stilling, der passer din profil