El-rådgivning med indbyggede driftsbesparelser

Med styring af og kommunikation mellem belysningsanlæg, varme, ventilation, køl og sikringsanlæg kan ÅF øge komforten for bygningens brugere og samtidig skabe væsentlige driftsbesparelser på de elektriske installationer.

El rådgivning

Intelligente Bygningsinstallationer (IBI) er et forretningsområde i vækst. I dag er der større krav til bygningsfunktioner, til integration af forskellige styre- og kontrolsystemer og sikringsanlæg samt til komfort, fleksibilitet, økonomi og miljøpåvirkning i byggeri af alle typer.

Fremfor ét system til lys, ét andet til solafskærmning og ét tredje til varme, kan alle funktionerne integreres i et samlet IBI-system. Der er mange facetter i et IBI-system, men ÅF's rådgivere overfører gerne elementer som funktionalitet, kapacitet, systemintegration og konfigurering til dine forventninger til drift, energiforbrug og lysforhold.

Bred viden og erfaring fra mange projekter betyder, at vores team af el-rådgivere har stor ekspertise inden for mange forskellige typer systemer såsom belysning, alarmer, overvågning og kommunikation.