ÅF giver dig muligheder

Hos ÅF er der albuerum og en bred faglig viden. Vi bruger ikke store armbevægelser, blot troværdig rådgivning.

Du syntes måske det lyder som en kliché. Men vi er en virksomhed med begge ben plantet i den jyske muld, nærmere bestemt Herning og Aarhus. Når du træder ind af døren, vil du straks opleve den uformelle stemning, hvor du hurtigt vil føle dig som en del af familien. Den jordnære kontakt og de rigtige løsninger er grundstene til vores troværdighed og som rådgivende ingeniører, er det troværdigheden vi lever af.

Viden sikrer spændende opgaver

Gennem mere end 40 år har vi opbygget og udvidet vores vidensbank, der konstant bliver beriget med ny viden. Byggeri bliver stadig mere komplekst og stiller derfor større krav til kreativ nytænkning. Med baggrund i den viden og erfaring, som vi har, kan vi være med helt fremme, hvor det sker.

Vores projekter er større, end du tror

Selvom størstedelen af vores medarbejdere møder ind på kontoret i Herning, så er det i hovedstadsområdet, vi har de fleste opgaver. Det er nemlig her, mange af de kreative og nyskabende bygningsværker tårner frem i landskabet.

Fokusér på det du er bedst til

Når vi får projekter i huset, så er det den tilknyttede projektleder, der holder sammen på trådene. Det sikrer, at du kan fokusere på lige det, som interesserer dig. Vi mener nemlig, at man skal gøre det, man er bedst til. Er man i tvivl om noget, så er der altid hjælp at hente hos en af eksperterne i huset.

Følg os på LinkedIn

Følg med i de projekter, vi arbejder med, og hvad der ellers sker i ÅF.

Udvalgte projekter