“Hvis du skruer på det ene, så har det konsekvenser for det andet”

 

Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet diplom bygningsingeniør med speciale i energi og indeklima. Jeg startede her som praktikant tilbage i 2016. Så gjorde jeg mit femte semester færdig og blev ansat som studiemedhjælper det sidste år af min uddannelse. Efter jeg afsluttede min uddannelse, blev jeg fuldtidsansat i februar 2018.

Hvad arbejder du med lige nu?
Projekterne strækker sig fra indeklimasimuleringer på storrumskontorer, atrier og klasselokaler over energiramme/ varmetabsberegninger og helt ned til små detaljeberegninger for at fastlægge varmetab og risiko for kondens. Og der er stor variation i arbejdsopgaverne. Lige nu er jeg med i en omfattende renovering af et stort hovedkontor, hvor man gerne vil udvide kontoret med et stort nyt atrium på fem etager, der skal åbne op til de individuelle storrumskontorer, der befinder sig på hver etage. Der bliver tilføjet en stor glasfacade, som bliver en større del af bygningen. Med et atrium på fem etager, der har direkte adgang ud til storrumskontorer, kan der godt opstå problemer. Udfordringen er derfor, at vi helst ikke skal sprede al den varme, der opstår ude i atriet og som vil ligge som en varmepude på den øverste etage og sprede sig til storrumskontorerne. For at finde den mest optimale løsning, har vi kommunikeret frem og tilbage med den ansvarlige totalentreprenør og ventilationsentreprenør om både facadeopbygningen og ventilationsprincippet.

Til indeklimasimuleringer bruger vi IES, som er et indeklimasimuleringsprogram, der erstatter det gamle Bsim-værktøj. Det blev hurtigt besluttet, at vi ville arbejde videre med en facade hovedsagelig bestående af microshade-glas for at fokusere på ventilationsprincippet. Vi har kørt forskellige principper igennem i forhold til, hvordan man kunne ventilere atriet. Blandt andet med ingeniørgange, der skulle blæse luft op langs facaden, men også ventilationskanaler, der føres ned fra loftet, langs facaden og hele vejen ned til stueetagen. Vi havde en løsning, der ville være rigtig effektiv til at blande luften op gennem etagerne. En anden ville være rigtig god til at sørge for, at der var en god temperatur nede i stueetagen, hvor den største ophobning af varme og CO² ville være. Generelt kom spørgsmålet op om hvilket ventilationsprincip, der vil være det mest æstetiske, og derfor blev første princip valgt. Udfordringen med det valgte princip var at sørge for, at den varme, der opstod nede på de nedre etager, ikke fordelte sig ud på de øvrige etager. Med vores simuleringsværktøjer har vi kunnet følge det termiske og atmosfæriske indeklima op gennem atriet for fastlagte brugerprofiler, og på den måde sørget for, at spredningen af varme og CO² ikke forekommer.

Generelt er det den parameteranalyse, man gennemgår for at finde den mest optimale løsning, jeg synes, er mest spændende ved arbejdet med indeklima. Hvis du skruer på det ene, så har det konsekvenser for det andet.

Hvad brænder du mest for i dit arbejde?

Det er at komme med tidligt i faserne. At være på lige fod med arkitekterne, hvor de kommer med deres input, og vi kommer med vores i forhold til at finde den bedste løsning. Det er ofte en smal margen, hvor energi, indeklima og dagslys går op i en højere enhed. Det kan være svært at få alle 3 parametre til at balancere. Man vil som regel gerne have en masse dagslys ind, hvilket betyder mange og store vinduer, der ikke bare lukker en masse varme ind men også ud. Sammen med en lang række andre parametre spiller dagslysbehovet en stor rolle på både energirammen og det termiske indeklima. Så vi skal sikre os, at vi har et godt indeklima. Det gælder både det termiske- og atmosfæriske indeklima, samt for lyd og lys. Samtidig skal vi sørge for, at der er en energiramme, der spiller.

Bæredygtighed spiller også en rolle i mit arbejde som energi- og indeklimaspecialist. Hovedsageligt er det i samarbejde med vores DGNB-eksperter, der har specialiseret sig inden for klassificering af byggeri. DGNB er en anerkendt klassificeringsordning, der stammer fra Tyskland, og som er blevet modificeret, så det passer til det danske marked. Her samarbejder vi om en lang række parametre fra det aktuelle projekt, der skal optimeres og dokumenteres for at give byggeriet den højeste mulige score og dermed den højeste klassificering.

I forhold til energi og indeklima bruger vi en lang række værktøjer til at komme rundt omkring. Vi bruger bl.a. IES-VE, som er vores indeklimasimuleringsprogram, så bruger vi BE, som er SBi’s standard i forhold til beregning af energirammer. Så bruger vi meget HEAT, som er et program til at beregne linjetab og kuldebroer i konstruktionsdetaljer, samt undersøge risikoen for kondens. Derudover har vi en masse andre værktøjer, der hjælper os til at kigge på alt, der omhandler energi og indeklima. Og vi er hele tiden på udkig efter nye programmer.


Emil
VVS-ingeniør
 

 

Følg os på LinkedIn