“Vi behovsvurderer hvorvidt sikkerheden
i bygningen
er tilstrækkelig til det, 
den skal bruges til”

 

Hvad er din baggrund?
Jeg blev uddannet maskinmester i 1993. Derefter kørte jeg i nogle år som serviceingeniør, hvor jeg var ude og opstille maskingader og robotter. En dag bød muligheden sig for at blive rådgiver – det har været i 1998. Der var jeg ansat som el-rådgiver i ca. otte år. Derefter arbejde jeg som el-rådgiver og projektleder i et andet ingeniørfirma i ca. otte år. I 2013 blev jeg kontaktet af ÅF (dengang det hed Midtconsult), og blev tilbudt en stilling som el-rådgiver, som jeg takkede ja til. Her har jeg arbejdet en del med sygehuse, og gør meget inden for sikring og sikkerhed. Det har jeg altid gjort.

Jeg har også været med til at starte commissioningafdelingen op i ÅF, og nu her for nylig er jeg blevet udnævnt til fagchef for Sikring og Sundhed med ansvar for opbygning og drift af disse fagområder.


Hvad går dit arbejde ud på?

Når vi får en sikringsopgave, så starter vi med en risikoanalyse, for at finde ud af hvilke risici der kan være hos kunden. Dels kan det være noget med terrorsikring eller rambukangreb, f.eks. om der er risiko for at en lastbil kan køre direkte ind i bygningen? Hvordan vil man sikre sig imod terror og kriminalitet i det hele taget? Vi vurderer også på, hvor mange mennesker der er i bygningen, om der er risiko for driftsstop af produktion og hvis man har værdier. Vi kigger på hvor og hvordan de så er placeret i bygningen – er værdierne placeret hensigtsmæssigt i forhold til indretningen? Analysen tager f.eks. også højde for hvis man har specialværktøj der kan have stor værdi for virksomhedens produktion. For hvis bygningen f.eks. brænder, så brænder værktøjet også, og så stopper produktionen, hvilket kan være katastrofalt for en virksomhed. Så det kan være en stor risici at miste sit specialværktøj, for selvom det er forsikret, så er man stadig på bar bund, fordi man ikke kan producere mere og nyt specialværktøj kan måske ikke skaffes hurtigt og kunder forsvinder derfor over til andre leverandør. En anden ricisi er, hvad der sker hvis el-forsyningen forsvinder osv. Er der behov for nødgenerator og UPS-anlæg?

Vi kan f.eks. også rådgive i forbindelse med, at der skal opføres et hotel, hvor der skal være en natportier-funktion og vurdere hans sikkerhed om natten. Der kan det være en god ide at lave et vindfang i hotellet, for når portieren står alene, kan han låse den inderste dør i vindfanget, således gæsterne kan vente i tørvejr og varme i vindfanget, indtil portieren kommer og lukker personerne ind kontrolleret. I slusen kan der også være en dørtelefon således gæster kan tilkalde portieren. Det vil sige at slusefunktionen bl.a. er der for at beskytte portieren om natten, men vindfanget kan også have anden funktion i forhold til afhjælpning af eventuelle trækgener. Hvis slusefunktionen skal fungere som god sikkerhed, skal man endvidere sørge for, at have nogle stærke døre isat, der kan holde. Havde det f.eks. været en bank, kunne det være, at dørene også skulle være skudsikre. Så der er nogle forskellige gradueringer af døre ligesom med alt muligt andet sikringsmæssigt, hvor man går ind og vurderer, hvor store tiltag der kræves ift. de risici der er fundet, og hvordan de elimineres. Hvis det er en bank, er der måske krav til skudsikkert glas og her findes der nogle normer inden for det man anvender. Vi går således ind og kigger på alle sådan nogle risici. I ÅF har vi en liste med over 40 risici-hovedpunkter som alle har underpunkter som vi gennemgår med kunden når risikoanalysen udarbejdes.

Behovsvurdering
Når risikoanalysen er færdig er der måske oplistet 50 risici, hvor man tager de værste risici og behovsvurderer dem. Har man fundet ud af, at noget personale kan være i fare i forskellige situationer, skal det afklares hvordan man så afhjælper de risici med gode sikringsløsninger. Er det med et vindfang på hotellet eller skal det være med to ansatte på vagt altid? Det er et valg bygherren stilles over for i behovsvurderingen, hvor vi guider bygherre med fordele og ulemper ved de to løsninger – for et valg skal træffes. I mødelokaler med voldelige personer kan man også vælge at være to personer eller vælge at sætte to døre i rummet, således der altid er en flugtvej for personalet. Man kan stille bordene på en bestemt måde, eller have trådløse alarmer, så man diskret kan tilkalde ekstra personale. Der er således flere forskellige muligheder man kan vælge for at fjerne en risiko. Det er det der beskrives i vores behovsanalyse, således bygherre kan træffe gode sikkerhedsløsninger der passer til byggeriet.

Byggeprogram med krav til sikkerhedsløsninger
Når bygherre har godkendt behovsvurderingsrapporten, udarbejdes et byggeprogram for sikring og sikkerhedstiltag i byggeriet, som helt konkret sætter krav til omfang og kvalitet af de forskellige sikkerhedsløsninger.
Vi rådgiver næsten altid omkring adgangskontrol, tyverialarmer, videoovervågning og låsesystemer, som er de mest anvendte sikkerhedsløsninger. I forbindelse med udarbejdelse af et byggeprogram, opstiller vi også en række funktionskrav og ud fra dem kan man begynde at projektere sikringsanlæggene. F.eks. kan der stilles krav om, at man skal have et adgangskontrolsystem, der skal være så og så stærk og i det og det omfang. Det kan være, at der er krav om, at der skal være motorlåse i ydervægge i stedet for magnetlåse i sikkerhedsløsningen, da de er stærkere. Det kan være, at de indvendige døre ikke behøver at have stærke låse, så der kan man indsætte nogle offline døre, dvs. nogle batterilåse på døre der fungerer som adgangskontrol. Det er så beskrevet i byggeprogrammet.

Projektering
Projekteringen af sikkerhedsløsninger der er beskrevet i byggeprogrammet skal ofte ende med et udbudsmateriale for tilbudsindhentning. Det foregår ved, at alle sikringstekniske anlæg indarbejdes entydigt på tegningsmaterialet, sammen med en arbejdsbeskrivelse der beskriver hvorledes entreprisen skal udføres.

Vi arbejder altid meget sammen med arkitekten og brandrådgivningen. Skal sikringsløsningen indbygges i bygningsdele skal arkitekten inddrages, specielt hvis sikringen skal etableres som en usynlig sikkerhedsløsning. Det kan man f.eks. lave med film på glas frem for gitre foran vinduer eller dække røgkanonerne ind i arkitekturen, så de er usynlige. Alle sikringsløsninger skal desuden vælges i samarbejde med brandingeniøren under hensyntagen til, at evakuering samt brand- og redningsindsats kan foregå hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Nøglen til et vellykket byggeprojekt med gennemtænkte sikringsløsninger er, at sikring og sikkerhed indtænkes i projektets første faser. Sådan skabes de gode sikringsløsninger, som også er de billigste at etablere frem for at etablere sikkerhedsløsninger når byggeriet næsten er færdigt og meget skal bygges om for at implementere sikkerhedsløsningerne. Nogle af disse sikringsløsninger er også mindre gode, da de nu skal indbygges i en eksisterende bygning og placeres, hvor det er muligt af hensyn til indretning og drift.


Hvad brænder du for i dit arbejde?

Det jeg brænder allermest for? Det er vel egentlig at rådgive om sikring og sikkerhed - og at være med i projekterne og styre dem helt i land inden for fagområdet som man arbejder med. At kunne se noget der fungerer. Også det, at man bygger noget – det kan jeg godt lide. Man er med helt fra start af og til at forme det, og se hvordan det udvikler sig. Og til sidst har bygherren fået noget, han er rigtig glad for. Familien griner tit af mig, fordi jeg siger, ”at den der bygning derover, den har jeg bygget”. Så siger de ”jamen, det er da ikke kun dig, der har gjort det?”, og det har jeg selvfølgelig ikke – men jeg har været med til det.


Finn
Fagchef for Sikring og Sundhed
 

 

Følg os på LinkedIn