“Bæredygtighed på formel”

 

Hvad er din baggrund?
Jeg er udlært murer og har været murersvend i 10 år, hvorefter jeg tog bygningskonstruktøruddannelsen (BTH) i Horsens, og startede ved ÅF (det tidligere Midtconsult) i 2007 som bygningskonstruktør. Efterfølgende har jeg videreuddannet mig som arbejdsmiljøkoordinator i 2010, DGNB-konsulent i 2012, bæredygtighedsleder i 2017 og DGNB-auditor sidste år.

DGNB er en tysk, anerkendt certificeringsordning som sætter bæredygtighed på formel. Opgaven som DGNB-autoriseret auditor er, at kvalitetssikre at bygningen lever op til DGNB-ordningens kriterier og tildele point. DGNB dækker over både projektets proces-, miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. For at blive auditor, skal man aflevere et helt projekt og få det godkendt hos Green Building Council. Som bæredygtighedsleder arbejder jeg også med miljøplaner iht. FN’s 17 verdensmål – både at sammensætte dem efter bygherrens værdier og miljømæssige og sociale værdier, så bygningens miljøplan giver værdi for alle bruger af bygningen.

Mit virke som projektleder, DGNB-auditor og uddannet bæredygtighedsleder betyder, at jeg kan varetage alle bæredygtighedsprojekter og rådgive vores bygherre igennem et bæredygtigt byggeri som er fremtidssikret, og som kan overleveres til næste generation med stolthed.


Hvordan foregår en DGNB-proces?

Processen omhandler alt, der kan relateres til et byggeprojekt fra start til slut. Det er både økonomi, miljø, teknik, selve byggegrunden og de sociale forhold i og omkring bygningen. Der findes forskellige niveauer vedr. DGNB-certificering, hvor der kan opnås diplomer af sølv, guld og platin, alt efter, hvor mange point bygningen opnår. Her kan vi hjælpe med at få bygningen stykket sammen pointmæssigt, så bygherre opnår de point, der skal til, for at få det ønskede niveau/diplom for deres bygning, hvor deres værdier indarbejdes.

Der er mange spørgsmål i starten af en bæredygtighedsproces, men først screener vi på bygningsmassen. Hvad har den af potentiale og muligheder? Er bygherrens værdier tilstede? Hvilke tiltag skal der indarbejdes eller skal der ske ændringer?

Når bygherrens værdier er afstemt fastsættes niveauet for bygningens diplom, og dette er udgangspunktet for hele projektet og retningsviseren for projekteringen af bygningen og for byggeprocessen.

Den største udfordring for et bæredygtigt byggeri, er at sikre det tværfaglige samarbejde mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Alle skal byde ind i processen og ingen kan undgå at bidrage. Under projektet dokumenteres alt, og derfor kan man også godt se DGNB-processen som en tredjeparts kvalitetssikring.

Til sidst samles alle de opnåede point af auditor i en matrix, som er en formel. Denne matrix sikrer, at der indarbejdes dele af alle aspekter i et byggeri. Det betyder, at bygges der et ekstra godt isoleret projekt med lav energiforbrug uden, at indarbejde sociale gode forhold for brugerne, vil den ikke kunne certificeres. Derfor bruger vi ofte vendingen ”bæredygtighed på formel” inden for DGNB-certificering, fordi points kan både være positive og negative alt efter hvordan projektet sammensættes.

Jeg er særligt stolt af mit arbejde med vores eget domicil i Herning, som er det første kontor i Danmark, hvor en eksisterende bygning er blevet certificeret efter reglerne for et nybyggeri – og vi har opnået et stort sølv. Vi var så tæt på guld, som vi overhovedet kunne komme. Det er ufattelig flot, at vi har kunnet opnå en så høj certificering. Og det har vi kunnet, fordi der var tale om en eksisterende bygning som har været fremtidssikret i form af yderst god kvalitet - både arkitektonisk og materialemæssigt. Det har betydet, at der har været noget at bygge videre på. Vi har kunne genbruge mange ting – haveanlægget er f.eks. tegnet af en arkitekt, hvilket også har givet stor værdi.

Bygningen blev screenet, analyseret og gennemgået, inden DGNB-certificeringen af renoveringen blev vedtaget. Forberedelsen er en vigtig proces, da det er grundlaget for en DGNB-certificering. ’Rettidig omhu’ er det vigtigste ord for en beskrivelse af DGNB-certificering – ad hoc-løsninger hen ad vejen giver ikke point. Point opnås ved at man ved, hvad man vil, og hvad man vil opnå.

Fordelen ved DGNB-certificeringer er, at man i forbindelse med enten nybyg eller renoveringer fremtidssikrer bygningen – eller i byggesprog: sikrer at bygningen er ombygningsparat. Det er også vigtigt at den har nogle sociale aspekter der gør, at huset er rart at være i. Sociale forhold dækker, at man lever godt i bygningen. Det betyder, at der er de ting, man skal have. F.eks. hvis det er en kontorbygning – er der plads nok? Er der nok toiletter? Hvordan er handicapforholdene. Lydforhold – er der ordentlig lyd? Indeklima? Udearealer? Er der dagslys? Hvordan er parkeringen?

Her tager vi udgangspunkt i det forarbejde som Green Building Council Denmark har lavet i forhold til matrixen. Så skal jeg så tjekke, om vi opnår det. F.eks. om der er taktile belægninger, så svagtseende kan komme omkring. Er der adgangskontrol, så folk der sidder alene, føler sig trykke i bygningen? Er der belysning nok? Hele matrixen kan kaldes en stor tjekliste.


Hvad brænder du mest for i dit arbejde?

Jeg brænder for en faglig stolthed der gør, at vi kan overlevere vores bygninger til den næste generation med stolthed. Og for at sikre ombygningsparathed, velvære ved ophold i og omkring bygningerne, at de er totaløkonomisk rentable, at de ikke indeholder farlig kemi. Ikke som det er i dag, hvor Danmark en har stor bygningsmasse som ikke har nogen værdi, fordi de er forurenet af kemi eller ikke er ombygningsmæssige forsvarlige rent økonomisk eller konstruktionsmæssig. Lige nu har vi en masse bomber i vores gamle bygninger, der indeholder farlig kemi, som vi slås med. Det skal vi ikke gøre til næste generation.

I forbindelse med renoveringen af vores kontor i Herning var det en stor udfordring, at få alle forurenede bygningsdele ud af bygningen. Og det var en stor økonomisk udgift som er unødvendigt at videre bringe til den næste generation.


Mette

Bygningskontruktør, projektleder og fagchef

 

Følg os på LinkedIn