Bliv elev hos ÅF

Med en elevuddannelse hos ÅF får du en alsidig uddannelse med rig mulighed for at få koblet teori med praksis. Du får samtidig en god indsigt i arbejdet i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Hos ÅF oplever vi stor gensidig værdi af samarbejdet, og en del af vores elever er efter afsluttet uddannelse blevet fastansat hos os.

Opgaver der gør dig dygtigere, og giver dig praktisk joberfaring

Hvad enten du er teknisk designer-elev, økonomielev eller administrationselev, lægger vi stor vægt på, at du får varierende, selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver med et indhold, der er relevant for din uddannelse. Det er med andre ord helt afgørende for os, at du får opgaver der gør dig dygtigere og giver dig praktisk joberfaring inden for dine arbejdsområder.

Vi er på udkig efter

Overordnet set er ÅF på udkig efter dig, der er selvstændig, energisk og udviser initiativ til at lære noget nyt. Det er derudover et stort plus, hvis du har praktisk erfaring fra fritidsjob eller skoleprojekter relevante for din elevuddannelse. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at du har et godt humør og gå-på-mod samtidig med, at du udviser disciplin, og tager medansvar for de opgaver du er med til at løse.

Vi tilbyder

I ÅF tilbyder vi en alsidig elevuddannelse samt en praktikperiode med fagligt såvel som personligt udfordrende arbejdsopgaver. Som elev får du mulighed for sparring med et bredt team af fagligt stærke og imødekommende kollegaer. Samtidig får du indflydelse og medejerskab på opgaver og projekter. Din uddannelsesplan bliver udarbejdet individuelt for dig, og du bliver en kompetent del af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi ønsker med andre ord, at du får den bedst mulige elevuddannelse hos os.

Ønsker du yderligere information vedrørende uddannelsen som teknisk designer i ÅF, kan du læse mere her: Teknisk Designer - Det gode elevforløb

Følg os på LinkedIn