februar 2018

Når lyd og lys forenes

På Midtconsults kontor i Aarhus har vi en unik showcase som forener lyd og lys. Den skaber gode lydforhold på arbejdspladsen - og så supplerer den med godt lys!

To behov, én løsning
Da vi skulle finde en løsning til vores eget kontor i Aarhus, satte vores akustikere og belysningsspecialister sig ved samme skitseblok og resultatet blev absorberende lyspaneler.

Behovet for en absorberende flade opstod, da kollegaer på etagen over kantinen oplevede reflekteret lyd derfra, og samtidig kaldte årstidens vejr på mere og bedre lys indenfor. De nye paneler er derfor indstillet til at kunne genskabe dagslysets naturlige egenskaber - også kaldet dynamisk døgnrytmelys. Lyset kan dermed variere i løbet af dagen, akkurat som lys udenfor, og har en indvirkning på de hormoner, der påvirker vores humør og holder os vågne. Sidst på dagen kan lyset ændre karakter, og derfor bevirker det også, at vores nattesøvn forbedres. Udover at skabe en bedre døgnrytme, sørger de absorberende lyspaneler også for at dæmpe lyden fra kantinen. Dette betyder at vores dygtige kollegaer kan fortsætte deres arbejde uden støjgener.

For effektivt at kunne forene akustikregulering og lysstyring måtte der findes ét materiale, der både kunne absorbere lyden og transmittere lyset. Valget faldt på et delvist transparent, absorberende materiale, der er monteret i rammerne foran lyskilden. Som en ekstra lille gimmick kan lyset i hvert panel styres dynamisk fra en tablet, så alle ønsker til farver, farveskifte og rytme kan blive opfyldt – og så kan det tilmed følge musik.

 

Er du eller din virksomhed interesseret i en samarbejdspartner, der kan opfylde Jeres specifikke behov for godt lys og god lyd, så tag kontakt eller kig forbi til en snak om muligheder og innovative løsninger.


Dette er blot to eksempler på de mange forskellige kombinationer af lys - det er kun fantasien der sætter grænser!