Mascot International

Fakta:

Bygherre:
Mascot International A/S
Arkitekt:
C. F. Møller, Aarhus
Areal:
30.000 m²
Årstal:
2011 - 2017
ÅF's ydelser:
Ingeniørprojektering og projekteringsledelse.

ÅF blev valgt til at projektere nyt domicil og logistikcenter til tekstilvirksomheden Mascot International. Byggeriet bliver et markant landmark ved motorvejen mellem Silkeborg og Herning.

ÅF blev valgt til at projektere nyt domicil og logistikcenter til tekstilvirksomheden Mascot International. Byggeriet er et markant byggeri ved motorvejen mellem Silkeborg og Herning. Her blev en bar mark lige øst for Pårup forvandlet til en gigantisk byggeplads. Arbejdstøjsproducenten Mascot International A/S ønskede at samle de nuværende fem afdelinger i Silkeborg i ét stort og moderne domicil i det nye industriområde ved Pårup.

 

Domicilet består af en 27 meter høj, femetagers kontorbygning i beton og stål med en transparent glasfacade ud mod motorvejen. I alt bliver der 13.000 m² kontor- og administrationsfaciliteter. Dertil kommer 6.000 m² topmoderne og automatiseret højlager, samt 9.000 m² logistik- og lager arealer. Alle faciliteter samler sig omkring et atrium, der er et samlende torverum, som skærer sig ned igennem bygningen og skaber en fælles platform for de interne arbejdsgange mellem virksomhedens afdelinger. Byggeriet stod klar til indflytning i sommeren 2017.

 

ÅF projekterede alle ingeniørfag, forestod udarbejdelse af brandstrategi, lydberegninger og havde projekteringsledelsen. Høje indretningsmæssige krav til lofter har krævet et omhyggelig koordinering af løsninger mellem alle involverede fag. Krav til fleksibilitet som afspejles ved placeringen af stabiliserende vægge centralt i bygningens kerne, er en udfordring for udførelsen af konstruktionerne i administrationsbygningen. Det medfører bl.a., at der indarbejdes efterspændte vægelementer for at sikre stabiliteten af bygningen. Udover kontor, showrooms, auditorium, mødelokaler, undervisnings- og efteruddannelseslokaler og fitness-rum er der selvfølgelig også en kantine. Kantinen ligger øverst i kontorbygningen og får plads til 300 spisende.