Viborgvej 1, Herning

Fakta:

Bygherre:
Ejendomsselskabet MC ApS
Arkitekt:
KPF Arkitekter/ÅF Buildings Denmark
Areal:
6.450 m2
Årstal:
2016-2018
ÅF's ydelser:
Totalrådgiver

Den gennemgående renovering af ÅF’s eget kontor på Viborgvej 1 i Herning har kombineret bygningens historie og arkitektur med nutidens krav til kontormiljø.

Vores kontor i Herning har gennemgået en større renovering for at kunne følge med udviklingen i virksomheden. Formålet med ombygningen har været at modernisere bygningen og samtidig bevare den originale arkitektur med de karakteristiske træk fra den modernistiske, nordiske byggestil fra de tidlige 60’ere.

I det nyrenoverede kontor er en række af de gamle randkontorer blevet nedlagt for at åbne op og skabe flere møde- og undervisningslokaler, projektzoner, uformelle mødesteder samt en bred vifte af cellekontorer. Ombygningen har også omfattet nedbrydning af etagedæk for at etablere et stort, åbent atrium ved hovedindgangen og en grønnegård i stueetagen. Formålet med det åbne kontorlandskab er at skabe fleksible indretningsmuligheder for både den enkelte medarbejder og den store medarbejdergruppe. Der har desuden også været fokus på at skabe et optimalt indeklima.

I ÅF har vi selv stået for rådgivningen på projektet, hvilket indebærer ingeniør- og arkitektrådgivning, bygherrerådgivning, bæredygtighedsledelse, projekteringsledelse, byggeledelse samt tilsyn. Vores specialister i byggeteknik har bl.a. stået for miljøscreening for farlige stoffer samt udførelse af handlingsplaner, projektering og udbud i samarbejde med de øvrige afdelinger i ÅF. Vi har desuden også stået for DGNB-ledelse, arbejdsmiljøkoordinering, fagtilsyn og byggeledelse.

Derudover har vi i projektet også haft stort fokus på at genbruge materialer og har eksempelvis genbrugt vinduesrammerne samt egetræspanelerne. På baggrund af vores beregninger er der også installeret et nyt ventilationssystem og udvidet sprinklersystem samt lavet CTS, energirammeberegninger og indeklimasimuleringer.

Bygningen er DGNB-certificeret til sølv – og er den første bygning i Danmark, der har opnået dette i forhold til præmisserne for nybyggeri, selvom der er tale om en ombygning.

Efter ombygningen bruges kontoret desuden som en showcase for vores mange ydelser i ÅF. Det er derfor muligt at fremvise og fortælle om vores ekspertise inden for bl.a. DGNB-certificeringer, lys, lyd og akustik, ventilation samt automatik og rumstyring.